BookBeat er blandt de mest populære lydbogsapps. Med et bibliotek på over en million titler har de rigeligt at vælge imellem. Du kan nemt søge og finde inspiration til e-bøger og lydbøger på deres brugervenlige app. Prøveperioden varer 30 dage, og du får 20, 50 eller 100 timers lytning om måneden helt uden binding.
Vores vurdering
BookBeat er en god lydbogsapp med et stort udvalg, en brugervenlig app og rimelige priser. Den passer både til dig, der ikke lytter hver dag, og til dig, der sluger flere lydbøger om ugen. Tjenesten er oplagt, hvis du elsker lydbøger eller blot er nysgerrig.
Bogudvalg
Du finder masser af danske favoritter og internationale bestsellere, nye udgivelser og bøger på andre sprog. Enkelte titler skal købes udover abonnementet, men det er tydeligt markeret.
Oplevelse
Appen er nem at finde rundt i og fungerer upåklageligt. Du får personlige anbefalinger, hurtig søgning og ugentlige streaks jo mere du lytter. Størstedelen af brugerne er godt tilfredse med lydbogstjenesten.
Pris
BookBeat er en af de billigere lydbogstjenester på markedet. Abonnementerne passer til forskellige lyttevaner, og prøveperioden giver dig tid til at finde ud af, hvilket der passer dig bedst.
Hvem er BookBeat?
BookBeat blev lanceret af det svenske forlag Bonnier Books i 2015 og har siden bredt sig til et større marked. De findes blandt andet i Danmark, Sverige, Finland og flere andre europæiske lande.
Tjenesten samarbejder med en lang række forlag, så du får adgang til over en million lydbøger og e-bøger i flere forskellige genrer og sprog. Appen giver dig også personlige anbefalinger baseret på det, du lytter til og læser.
Deres fokus er at gøre det nemt altid at have noget nyt og spændende at lytte til. Og så er det en af de billigste lydbogsapps, da du kun betaler 59 kr. om måneden for 20 timers lytning og læsning.
Fordele og ulemper
- Stort udvalg af lydbøger og e-bøger
- En af de billigste på markedet
- Brugervenlig app
- Bogens oplæser kan bedømmes
- Studierabat på Basic-abonnementet
- Intet abonnement med ubegrænset lytning
- Alle profiler på én bruger deler lyttetimerne
- Visse bogserier eller forfattere mangler
Hvilke bøger finder du hos BookBeat?
Du finder et stort udvalg af nye og klassiske lydbøger og e-bøger. Eksempelvis danske favoritter som Jussi Adler-Olsen eller Lotte og Søren Hammer samt internationale bestsellere som Colleen Hoover, James Patterson og Richard Osman.
De engelsksprogede bøger er desuden blevet mere populære på det danske marked, da mange foretrækker at lytte til originalen. Det gælder især fantasybøger, hvor serierne sjældent oversættes til dansk, medmindre efterspørgslen er stor nok.
Genrer og kategorier
Udvalget af genrer og undergenrer er stort. Under kategorisiden har de også sprogkategorier, hvis du vil lytte til bøger på andre sprog.
Blandt de mest populære genrer er:
- Krimi og thrillere
- Romantik og spicy romance
- Fantasy og science fiction
- Biografier og faglitteratur
- Personlig udvikling
Lydbøger på flere sprog
BookBeat har lydbøger på dansk, engelsk, svensk, finsk, tysk, italiensk, spansk, polsk, hollandsk eller fransk. Prøver du at lære et nyt sprog, er det en sjov måde at lære udtalen på. Udvalget er dog størst på de nordiske sprog og engelsk.
Du vil sikkert også opdage, at nogle bøger har hængelåse. De er ikke inkluderet i abonnementerne og skal købes separat. Forskellen er, at du stadig har adgang til dem uden et aktivt abonnement, og de bruger ikke af dine timer.
Kom i gang med at lytte hos BookBeat
Vil du prøve BookBeat, skal du først downloade appen, trykke “Prøv gratis” og oprette en konto med email og adgangskode. Herefter vælger du et abonnement og får adgang til biblioteket med det samme. Der kan tilføjes op til 4 ekstra profiler på din konto, men det koster ekstra.
Derudover kan du justere din Smagsprofil under profilindstillingerne, så appen anbefaler bøger i dine favoritgenrer. Alle anbefalingerne ligger på forsiden sammen med dine gemte bøger og din ugentlige streak. Streaken er en sjov lille feature, der udfordrer dig til at lytte hver uge.
Når du bedømmer en lydbog, har du også mulighed for at bedømme selve oplæseren. Nogle gange vil man gerne vide, om det måske bedre kan svare sig at læse bogen selv. Så er det smart at kunne se andres mening om oplæseren.
Mange er glade for appen og har givet den omkring 4,7 stjerner ud af 5 på både App Store og Google Play. På Trustpilot har de dog kun fået 2,9 stjerner, da nogle forsøger at opsige deres abonnement, men fortsat opkræves for det. Andre oplever heldigvis, at kundeservicen er hurtig til at hjælpe.
BookBeat på mobilen, i højtalerne og i bilen
BookBeat er lavet til mobilbrug, men kan også bruges på andre enheder. F.eks. på din tablet, dit smartwatch og via Chromecast, så du kan lytte derhjemme, på løbeturen eller køreturen.
Lyt direkte fra Apple Watch og Wear OS
Med watchOS 9 eller nyere kan du streame lydbøger over WiFi eller eSIM fra dit Apple Watch. Du kan endda downloade bøgerne til uret og lytte offline. Der findes derimod ingen app til Android smartwatches, men du kan stadig styre volumen, pause og afspille lydbogen fra uret.
Afspil lydbøger fra Sonos og Chromecast
Vil du hellere høre lydbøgerne i stuen, kan de streames direkte fra din iPhone til dine Sonos-højtalere. Du trykker bare på AirPlay-ikonet under afspilningen. Lyden kan også sendes til Chromecast eller dine Google Home-højtalere, hvis du har en Android-telefon.
Bliv underholdt i bilen
Mangler du lidt underholdning på vejen, fungerer BookBeat også med Apple CarPlay eller Android Auto. Når telefonen er forbundet med bilens system, kan du styre alt fra bilens skærm eller med Siri eller Google Assistant.
Priser og abonnementer
BookBeat har tre abonnementer: Basic, Standard og Premium. Alle er uden binding, og som ny bruger får du en gratis prøveperiode. Så kan du finde ud af, hvor mange timer du lytter og dermed hvilket abonnement der giver mest mening. Du kan altid skifte abonnement, hvis du lytter mere end forventet.
| Abonnement | Timer pr. md. | Pris pr. md. |
|---|---|---|
| Basic | 20 timer | 59 kr. |
| Standard | 50 timer | 99 kr. |
| Premium | 100 timer | 129 kr. |
Du kan tilføje ekstra profiler til din bruger for 49 kr. pr. profil om måneden. Vær dog opmærksom på, at alle profilerne deler lyttetimerne. Hvis du har et Premium-abonnement og overskrider de 100 timer, kan du købe 20 timer ekstra.
Basic
Basic er fint til dig, der gerne vil have muligheden for at lytte til lydbøger, men ikke helt ved, hvor meget du kommer til at bruge det. 20 timer rækker til ca. 2-3 normallængde bøger om måneden. Som studerende får du rabat på BookBeat Basic i 12 måneder.
Standard
Standard-abonnementet er det mest populære valg og passer til de flestes lyttevaner. Med det kan du lytte til lydbøger et par timer om dagen til en rimelig pris. Perfekt for dig, der hører lydbøger, mens du pendler til og fra skole eller arbejde.
Premium
For 100 timer kan du næsten lytte til alt det, du har lyst til. Det svarer til lidt over 3 timers lytning hver eneste dag. På den tid kan du lytte til lange bogserier som Harry Potter, hvor hver bog varer 10-30 timer stykket. Dette abonnement er også bedst, hvis du tilføjer ekstra profiler og I alle lytter meget.
Sådan opsiger du dit BookBeat-abonnement
Der er ingen binding på abonnementerne, og det er nemt at opsige. På hjemmesiden går du ind under “Mine data” og trykker “Slet konto”. Siden kan også tilgås i appen under “Administrér konto”. Når opsigelsen er godkendt, modtager du en bekræftelse på mail.
Abonnementet kører, indtil betalingsperioden udløber. Er prøveperioden stadig i gang, mister du adgangen med det samme. Som tidligere nævnt oplever nogle få brugere desværre, at de fortsat opkræves efter opsigelsen. Så gem din bekræftelse og tag straks kontakt til BookBeat, hvis det skulle ske.
Ser man på brugernes anmeldelser, er de dog glade for appen og det store udvalg af bøger. Abonnementerne passer til langt de flestes behov og priserne er rimelige. Så hvis du er vild med lydbøger eller blot nysgerrig, er denne lydbogsapp et oplagt valg.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, som ny bruger får du en gratis prøveperiode på 30 dage uden binding.
Ja, du finder et stort udvalg af danske lydbøger og e-bøger, herunder populære forfattere som Jussi Adler-Olsen eller Lotte og Søren Hammer.
BookBeat har ikke et familieabonnement, men du kan tilføje op til fire ekstra profiler på din bruger for 49 kr. pr. profil om måneden. Alle profiler deler abonnementets timer.
Du opsiger dit abonnement via hjemmesiden under “Mine data” eller gennem appen under “Administrér konto”. Abonnementet kører til slutningen af den betalte periode. Er du i gang med prøveperioden, slutter den samme dag, du opsiger.
BookBeat virker både med Apple CarPlay og Android Auto, så du kan styre afspilningen direkte fra bilens skærm.