Lyt til lydbøger i udlandet
En lydbog er perfekt til rejsen i flyet eller toget og til afslapning ved poolen. Den fylder intet og holder dig med selskab hele vejen fra lufthavnen til hotellet. De fleste lydbogsapps kan bruges i udlandet, men indholdet er ikke altid tilgængeligt i alle lande. Så kan det svare sig at streame lydbogen, eller bør du hellere downloade den hjemmefra og lytte offline?
Hvilke lydbogsapps virker i udlandet?
De fleste lydbogsapps kan bruges i udlandet, men med visse forbehold. BookBeat, Mofibo og Nextory fungerer generelt godt i udlandet, når du streamer lydbøger. Vær dog opmærksom på, at især Mofibos indhold varierer på grund af rettighederne i de forskellige lande.
Du finder for eksempel ikke de samme titler i lydbogstjenesterne, hvis du logger ind i Spanien, USA og Thailand, som du gør i Danmark. Lytter du til lydbøger fra bibliotekets apps eReolen, eReolen Global eller Libby, er det desuden bedst at downloade dine lån hjemmefra og være logget ind, inden du rejser.
Du bør i det hele taget downloade dine lydbøger inden afrejse, da det er den eneste måde at sikre, du kan lytte offline. Samtidig kan du slå flytilstand til og spare på dataforbruget.
- 1-4
- Over 300.000 titler
- App med høje ratings
- Fleksible abonnementer
- 1-5
- Offline lytning
- Flere abonnementsmuligheder
- Bøger på flere sprog
- 1
- Mofibo Originals
- Eksklusive titler
- Offline mode
- 1
- Originalt indhold
- Mange spændende podcast
- Offline mode
- 1-2
- Skifte mellem at læse og lytte
- App'en er brugervenlig
- Konkurrencedygtige priser
Sorteringen af lydbogsbrands på vores hjemmeside påvirkes af størrelsen af den kommission, vi modtager.
Hvordan lytter du til lydbøger på ferien?
Streaming af lydbøger kan hurtigt blive frustrerende på rejser, da forbindelsen ofte er ret uforudsigelig og hotellets wifi sjældent er som lovet. Downloader du bøgerne hjemmefra, slipper du for bekymringerne. Så kan du lytte offline på stranden, ved poolen eller i bjergområder uden afbrydelser.
I lande inden for EU finder du som udgangspunkt det samme indhold som i Danmark. Der kan stadig være titler, der mangler, men ellers fungerer lydbogstjenesten som normalt. Uden for EU er det noget anderledes.
I USA eller Asien vil nogle titler være blokeret på grund af regionale rettigheder. Så hvis du planlægger et roadtrip gennem USA, er det en god idé at downloade lydbøgerne inden ferien. Downloadede lydbøger kan du typisk lytte til uden problemer.
Hvorfor downloade lydbøgerne inden rejsen?
Nogle går ikke så meget op i at downloade lydbøgerne på forhånd. Men der er gode grunde til, at det anbefales, hvis du vil undgå afbrydelser i historien. Du kan nemlig ikke altid regne med, at du bare kan bruge mobilen som normalt, når du rejser.
Godt nok er dataroaming blevet billigere inden for EU, men uden for EU bliver det hurtigt dyrt. Det er ikke lige så slemt som at se videoer, men ligger du ved poolen hele dagen eller vandrer, venter der dig måske en ubehagelig overraskelse på mobilregningen senere.
Derudover oplever mange stadig, at forbindelsen driller, når de bevæger sig rundt fra sted til sted. Måske er wifi-forbindelsen også dårlig på hotellet, selvom de på hjemmesiden lover noget andet. Hvis du først finder ud af det på feriedestinationen, bliver det en del sværere at downloade dine lydbøger.
Sidder du allerede ved poolen med planer om at tilbringe det meste af ferien i strandstolen, er det noget anstrængende ikke at kunne få gang i lydbogen. Vær derfor sikker på, at du har downloadet alle de bøger, du vil lytte til, hjemmefra, så du kan lytte offline og nyde en god bog under parasolen.
Hvad skal du lytte til på din ferie?
Når folk lytter til lydbøger i ferien, leder de typisk efter noget let og spændende, der er nemt at vende tilbage til, selv efter flere timers pause. Krimier, thrillerer, romance og feelgood-romaner er populære til denne slags lytning. De har et godt tempo, kræver ikke din fulde koncentration og kan lyttes til i bidder imellem sightseeing og restaurantbesøg.
Til en uges ferie er lydbøger på 8-15 timer typisk nok for de fleste, hvilket svarer til 1-2 bøger. Downloader du tre, skulle der være rigeligt til rejsen mod feriedestinationen, til selve ferien og til hjemturen. På længere ferier eller for hyppigere lyttere er 4-5 stykker mere passende.
En god lydbog gør ventetiden, transporten og de stille dage på ferien en anelse hyggeligere. Så hvis du elsker at lytte til lydbøger, bør du for din egen skyld huske at downloade dem inden afrejse. Og hellere for mange end for få, for så skal du kun bekymre dig om at finde en ledig parasol eller en interessant vandrerute.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, de fleste lydbogsapps kan bruges i udlandet. Du kan enten streame lydbøger via hotellets wifi eller mobildata eller vælge at downloade dem hjemmefra og lytte offline.
Ja, de fleste lydbogsapps kan bruges i udlandet. Du kan enten streame lydbøger via hotellets wifi eller mobildata eller vælge at downloade dem hjemmefra og lytte offline.
Ja, de fleste lydbogsapps kan bruges i udlandet. Du kan enten streame lydbøger via hotellets wifi eller mobildata eller vælge at downloade dem hjemmefra og lytte offline.
Ikke nødvendigvis. Inden for EU kan du som udgangspunkt bruge dit abonnement på samme vilkår som hjemme, men nogle titler mangler måske. Uden for EU er udvalget af titler mere begrænset, da rettighederne varierer fra land til land. Det bedste er at downloade dine lydbøger, inden du rejser.
Det anbefales altid at downloade dine lydbøger hjemmefra. Når det er gjort, kan du lytte til dem offline og uden risiko for, at forbindelsen eller hotellets wifi er dårlig. Samtidig sparer du lidt på dataforbruget.