Wear OS

Smartwatches kan meget mere end blot at vise dig klokken, sende notifikationer og tælle skridt. Som du sikkert ved, kan du også styre din musik direkte fra håndleddet, og det samme gælder for lydbøger. Nogle lydbogstjenester har endda deres egen lydbogsapp til uret, så du slipper for at have telefonen med.

Lydbogsapps, der er kompatible med Wear OS

Populær
Fra99 kr/mnd
  • 1-4
  • 5
  • Over 300.000 titler
  • App med høje ratings
  • Fleksible abonnementer
Anmeldelse Prøv gratis i 14 dage Annoncelink
Populær
Fra59 kr/mnd
  • 1-5
  • 5
  • Offline lytning
  • Flere abonnementsmuligheder
  • Bøger på flere sprog
Anmeldelse Prøv gratis i 30 dage Annoncelink
Populær
Fra89 kr/mnd
  • 1
  • 4
  • Mofibo Originals
  • Eksklusive titler
  • Offline mode
Anmeldelse Prøv 7 dage gratis Annoncelink
Fra79 kr/mnd
  • 1
  • 5
  • Originalt indhold
  • Mange spændende podcast
  • Offline mode
Anmeldelse Prøv gratis i 7 dage Annoncelink
Fra79 kr/mnd
  • 1-2
  • 4
  • Skifte mellem at læse og lytte
  • App'en er brugervenlig
  • Konkurrencedygtige priser
Anmeldelse Prøv 7 dage gratis Annoncelink

Sorteringen af lydbogsbrands på vores hjemmeside påvirkes af størrelsen af den kommission, vi modtager.

Hvad er Wear OS?

Wear OS er Googles styresystem til smartwatches. Ligesom med en Android-telefon har du forskellige apps, Google Assistant, notifikationer og andet. Systemet bruges i en lang række produkter såsom Samsung Galaxy Watch, Google Pixel Watch og OnePlus Watch.

Selve brugerfladen på urene er dog ikke den samme hos alle producenter. Samsungs ure har eksempelvis en brugerflade kaldet One UI Watch, der kører på Wear OS og har Samsungs egne apps og indstillinger samt Googles apps.

Nyere Samsung Galaxy Watches og Google Pixel Watches understøtter desuden flere apps og tredjepartstjenester end tidligere modeller. Du vil med tiden finde flere og flere kompatible lydbogsapps til urene, efterhånden som efterspørgslen stiger.

Hvad kan du med et Wear OS-smartwatch?

Du kan modtage stort set de samme notifikationer på uret som på telefonen. Derudover kan uret bruges til navigation med Google Maps, kontaktløs betaling i butikkerne og til at tracke din træning og søvn. 

Hvis uret har LTE/4G, kan du samtidig modtage opkald, sende beskeder og streame musik og podcasts. Nogle lydbogstjenester har også apps til uret, så du ikke behøver at have telefonen med på gåturen. Har uret ikke LTE/4G, er du stadig lidt afhængig af telefonen.

Afspilningen kan dog fint kontrolleres fra uret, mens lydbogen spiller. Som standard vises urets mediekontrol, så snart du afspiller noget på telefonen. Derfor slipper du for at hive den op af lommen, hver gang du vil spole eller sætte lydbogen på pause.

Hvilke lydbogsapps fungerer med Wear OS?

Mofibo, Audible og Nextory har alle lydbogsapps til Wear OS og er de bedste, hvis du vil lytte direkte fra uret. De kan hentes på Google Play Store, men kræver et aktivt abonnement. Fra uret kan du typisk se dine gemte bøger, styre afspilningen og downloade bøger.

Der er stadig kun få lydtjenester, der har apps til Wear OS. Andre kendte tjenester som Saxo, BookBeat og Podimo har for eksempel ikke. Med disse er du nødt til at starte afspilningen på telefonen og have den med dig.

Køber du kun et smartwatch for at høre lydbøger på gåturen eller løbeturen, står valget altså mellem Mofibo, Audible og Nextory. Måske følger flere tjenester med med tiden.

Sådan lytter du til lydbøger

Hvis du ikke allerede har downloadet lydbogsappen på telefonen og synkroniseret den med uret, kan du downloade den fra Google Play Store direkte på uret. Når den er installeret og klar, åbner du appen, finder bogen i biblioteket og afspiller den. Sørg for at dine høretelefoner er forbundet med urets Bluetooth og ikke telefonens.

Skal du i skoven eller andre steder med ustabil forbindelse, kan lydbogen også downloades til offline lytning. Når du lytter til lydbogen over mobilnettet, bruger det typisk ikke mere end 20-30 MB data i timen. Du når nok ikke grænsen på dit mobilabonnement lige med det samme.

Vær dog opmærksom på urets egen lagerplads. En lydbog kan fylde et sted mellem nogle få hundrede MB og et par GB. Har du flere apps, der allerede bruger en stor del af pladsen, bør du ikke fylde uret op med en masse downloadede bøger. Et næsten fuldt lager kan gøre dit smartwatch langsommere.

Har du problemer med afspilningen?

Får du ingen lyd, eller vil bogen ikke starte, bør du tjekke, om høretelefonerne er forbundet med uret. Tjek også, om du har forbindelse til enten wi-fi eller mobilnet. Det er nogle af de mest almindelige problemer, folk oplever. Og de problemer, de fleste slår sig i panden over, når de opdager, at det ikke var andet.

Nogle gange kan det dog skyldes, at din lydbog ikke er downloadet rigtigt, og at filen derfor er beskadiget. Måske var forbindelsen til dit wi-fi eller mobilnet ustabil, da du downloadede lydbogen, eller måske var der for lidt plads på uret. Prøv at slette lydbogen og downloade den igen.

Andre gange hjælper en simpel genstart af både ur og telefon. Det løser ofte uforklarlige fejl. Hvis det derimod heller ikke fungerer, så log ud og ind igen eller afinstaller og geninstaller lydbogsappen.

De fleste problemer er heldigvis hurtigt løst. Men virker det hele lidt håbløst, finder du mere vejledning på den specifikke lydbogstjenestes hjemmeside. Hvis ikke, bør du kontakte dem.

Ofte stillede spørgsmål

Er Wear OS kompatibel med alle lydbogstjenester?

Nej, kun Mofibo, Audible og Nextory har lydbogsapps til Wear OS-smartwatches. Andre tjenester som Saxo, BookBeat og Podimo har kun apps til telefonen. Ikke-understøttede lydbogsapps kan dog stadig styres fra urets mediekontrol, mens lydbogen afspilles på telefonen.

Kan jeg styre afspilningen direkte fra et Wear OS-smartwatch?

Hvis lydbogsappen er kompatibel med Wear OS og har en app til uret, kan du se dit bibliotek, starte og pause lydbogen og skifte kapitler direkte på uret. Downloader du lydbogen eller har du et ur med LTE/4G, slipper du endda for at have telefonen i nærheden.

Hvad gør jeg, hvis lyden ikke afspilles korrekt?

Tjek om høretelefonerne er forbundet med uret og ikke med telefonen, da det er en af de mest almindelige årsager. Oplever du fortsat problemer, så genstart både smartwatch og telefon, slet og download lydbogen igen eller afinstaller og geninstaller lydbogsappen. Virker det heller ikke, bør du kontakte lydbogstjenesten eller finde vejledning på deres hjemmeside.

Opdateret