Engelsk er et af verdens mest udbredte sprog, og udvalget af lydbøger vokser næsten hver dag. På de danske lydbogstjenester finder du mange internationale bestsellere, der ofte kun udkommer på engelsk. Så hvis du vil have mere ud af din lytteoplevelse, er der masser af interessante lydbøger for unge og voksne.
Hvilke lydbogstjenester har det bedste udvalg?
Mange internationale bestsellere udkommer på engelsk længe før de bliver oversat. Det gælder særligt inden for genrerne fantasy, romantasy og visse thrillere. Det danske marked er lille, så det tager tid, før en bestseller oversættes til dansk, hvis den overhovedet bliver det. Så når BookTok-sensationer som “Fourth Wing” eller “A Court of Thorns and Roses” pludselig trender, bliver fans utålmodige.
De fleste lydbogstjenester som BookBeat, Mofibo, Nextory og Saxo har over 10.000 engelske titler, og der kommer hele tiden nye. Udover de danske tjenester findes der selvfølgelig også Audible med millioner af engelske lydbøger. De har alle en gratis prøveperiode, du kan udnytte, hvis du er usikker på, om lydbøger er noget for dig.
Populære engelske lydbøger i Danmark
Fantasy- og romantasygenren er en af de mest lyttede blandt unge læsere mellem 18 og 35 år. Det skyldes primært, at de fysiske bøger og lydbøgerne trender på sociale medier og BookTok.
Nogle af de engelske lydbøger som danskerne lytter mest til er blandt andet:
- “A Court of Thorns and Roses” – Sarah J. Maas
- “Fourth Wing” – Rebecca Yarros
- “Onyx Storm” – Rebecca Yarros
- “The Hunger Games” – Suzanne Collins
- “The Lord of the Rings” – J.R.R. Tolkien
- “A Game of Thrones” – George R.R. Martin
- “Bridgerton”-serien – Julia Quinn
- “The Psychology of Money” – Morgan Housel
- “The Housemaid” – Freida McFadden
- “Harry Potter and the Philosopher’s Stone” – J.K. Rowling
En del lydbøger indlæses desuden af forfatteren selv, særligt biografier og selvudviklingsbøger. Skønlitteratur indlæses dog typisk af professionelle fra det land, bogen stammer fra. Harry Potter på britisk engelsk er f.eks. indlæst af Stephen Fry. Det giver lytterne en autentisk oplevelse, som mange sætter stor pris på.
Hvorfor lytte til engelske lydbøger?
Mange vælger at lytte til lydbøger på engelsk for at øve sproget. Du hører den naturlige udtale, ord og udtryk, som du måske ikke lærer i skolen. Det er samtidig en underholdende måde at holde sproget ved lige på under din daglige gåtur eller på vej til og fra arbejde eller skole.
Andre lytter til dem, fordi udvalget simpelthen er større. Nogle er også bare nysgerrige på engelske oversættelser af danske klassikere som H.C. Andersens eventyr eller Jussi Adler-Olsens “Afdeling Q”-serie.
Derudover er engelske lydbøger perfekte for børn, som kun lige er begyndt at lære engelsk. Her er “Harry Potter” et fint sted at starte, fordi børnene sikkert allerede kender historierne. Kendte historier gør det noget nemmere at følge med, hvis enkelte ord glipper.
Hvis du er klar til at lytte til din yndlingsbog eller finde en ny favorit på engelsk, har vi et pænt udvalg af titler. Sammenlign lydbogstjenesterne her, og start din gratis prøveperiode allerede i dag.