Fantasy er en af de mest populære genrer inden for lydbøger og har fanget millioner af lyttere verden over. Her kan du forsvinde ind i fortællinger fyldt med magi, helte og mystiske væsner. Du er aldrig langt fra dit næste eventyr, om du så sidder i toget, går en tur eller bare har brug for at koble af.

Hvad er fantasy?

Handlingen i fantasybøger foregår i versioner af vores verden eller fiktive verdener, hvor magi, mærkelige væsner og overnaturlige kræfter er en naturlig del af hverdagen. De bygger på kampe mellem det gode og det onde, heltemod, episke rejser og store skæbner. Netop dét gør fantasy til en af de bedste genrer at lytte til.

Med en dygtig oplæser kan du rigtig leve dig ind i de magiske historier. Oplæseren giver karaktererne stemme og personlighed og udtaler mystiske navne og fremmedsprog, som forfatteren havde tænkt det.

Oplæseren giver også kampene og de dramatiske scener en rytme, der gør historien endnu mere levende. For nogle er det den bedste måde at “læse” fantasy på, fordi de bare kan læne sig tilbage og lukke øjnene.

Hvilke slags fantasy findes der?

Fantasy har mange undergenrer, og der kommer hele tiden flere til, når nye bøger trender på BookTok og andre sociale medier. Der er selvfølgelig de klassiske episke fantasyserier som “Ringenes Herre”, men over de seneste år er romantasy og urban fantasy eksploderet i popularitet. De tiltrækker en stor ny lytterskare.

Romantasy blander kærlighed og magi. Urban fantasy foregår i nutidens byer, hvor trolddom og det overnaturlige er en del af hverdagen, mens dark fantasy dykker ned i horrorgenren og de mørkere temaer.

Nogle af de mest populære internationale og danske fantasyserier lige nu er bl.a.:

  • “Fourth Wing” – Rebecca Yarros
  • “A Court of Thorns and Roses” – Sarah J. Maas
  • “Stormlight Archive” – Brandon Sanderson
  • “Spektrum” – Nanna Foss
  • “Tavse Verdener” – Boris Hansen
  • “Layna” – Anne Mette Asp

Find den rigtige fantasy lydbog til dig

Er du helt ny i genren, kan du prøve at lytte til “Harry Potter” eller “Fourth Wing”. Begge er nemme at komme i gang med og svære at lægge fra sig igen. For børn er “Narnia” og “Percy Jackson” også helt oplagte, da de har god humor, er spændende og har relativt enkle verdener.

“Hunger Games”, “Divergent” eller “Maze Runner” passer til teenagere, fordi de handler om oprør, identitet og rå overlevelse, som mange unge kan relatere til. Voksne, der vil have dybde og kompleksitet, kan med fordel starte med “Game of Thrones”, “Ringenes Herre” eller “Mistborn”.

Fantasy passer til læsere i alle aldre og rammer meget bredt, da der netop er så mange forskellige undergenrer. Er du klar til dit næste eventyr? Så kig vores udvalg af fantasy lydbøger igennem eller prøv en af lydbogstjenesterne gratis.